Du er her: Forside » Psykoterapi og samtaler »
Gestaltterapi
Ring på 22 34 44 44
Gestaltterapi er en psykoterapeutisk tilgang, der sigter mod at fremme selvbevidsthed og personlig udvikling.
Denne terapiform bygger på en humanistisk tilgang og betragter individet som en helhed, der inkluderer deres tankemønstre, følelsesliv og kropslige fornemmelser.
Hvad er Gestaltterapi?
Gestaltterapi har sin oprindelse i det tyske sprog. På dansk findes der ikke et enkelt ord, som fuldt ud dækker begrebet. Det kommer tættest på at betyde “at skabe helhed” og mening for klienten.
Terapiformen fokuserer på øjeblikket, dvs. det som er tydeligt og i fokus for klienten lige nu. I gestaltterapien lægger man mere vægt på den aktuelle oplevelse frem for at lede efter årsager i fortiden eller forestille sig en adskilt fremtid.
Gestaltterapien kaldes også ’Terapien om det indlysende’.
Terapeutiske sessioner i gestaltterapi begynder med det, der er umiddelbart synligt og følger en persons aktuelle oplevelser. Gestaltterapeuter søger ikke det ubevidste, men forbliver fokuseret på det, der sker i øjeblikket.
Selve opmærksomheden betragtes som en helbredende og vækstskabende kraft.
Hvordan foregår gestaltterapi hos Ulrik Hvidberg?
Gestaltterapi udføres gennem samtale og eventuelt fysiske øvelser med det formål at skabe mening for dig i overensstemmelse med, hvor du befinder dig i din personlige udviklingsproces på det pågældende tidspunkt.
Terapiformen sætter fokus på ”her og nu” og lægger stor vægt på betydningen af at være fuldt til stede i øjeblikket.
Jeg vil støtte og guide dig i at blive mere opmærksom på dine kropslige reaktioner, følelser og tanker under vores samtaler. Gennem forskellige øvelser, såsom rollespil og kropsværkøvelser, vil vi udforske dine adfærdsmønstre og eventuelle begrænsende overbevisninger.
Mit mål er altid at hjælpe dig med at opnå en dybere selvforståelse og indsigt i dine udfordringer.
Dette kan have en positiv indvirkning på din selvaccept, da du lærer at omfavne alle aspekter af dig selv, både de positive og negative.
Gestalt terapiens grundpiller:
- Psykoanalysen ved Freud (dog med visse forbehold)
- Eksistentialismen (Bla. Søren Kierkegaard)
- Gestalt Psykologi (grundlagt i slutningen af 1800 tallet)
- Reich’s Karakterananlyse (Kroppens holdning, muskulatur/kroppanser, åndedræt mm.) og
- Siden fordybet af Alexander Lowen (Bioenergitik kropsterapi)
- Østens religioner (Taoisme og zen buddhismen)
- Fænomenologien (Ernosto Spenelli)
De mest stillede spørgsmål
Hvad hjælper gestaltterapi med?
Gestaltterapi hjælper med en række forskellige problemstillinger og udfordringer. Nogle af de problemer, gestaltterapi kan hjælpe med, inkluderer:
– Angstlidelser
– Depression
– Stress og udbrændthed
– Lavt selvværd og manglende selvtillid
– Problemer med at håndtere følelser
– Traumer og post-traumatisk stress
– Problemer i forholdet til andre mennesker, såsom parforhold, familieforhold eller venskaber
– Identitets- og selvværnsspørgsmål
– Spiseforstyrrelser og andre problemer relateret til krop og vægt
– Udviklingsmæssige udfordringer og livskriser.
Gestaltterapi hjælper med at øge bevidstheden omkring ens tanker, følelser, krop og adfærd og arbejder med at skabe forståelse og integration af de forskellige aspekter af ens personlighed. Terapien hjælper også med at udvikle evnen til at tage ansvar for sine egne handlinger og træffe bevidste valg i livet.
Hvad koster gestaltterapi?
Hos Ulrik Hvidberg starter priserne ved 800 kr. for 55 minutter session
Kan man få henvisning til gestalt terapi?
Ja, det er muligt at få en henvisning til gestaltterapi.
Du kan starte med at kontakte din egen læge eller en anden behandler, som kan henvise dig til en gestaltterapeut. Det anbefales altid at tale med en professionel behandler, der kan vurdere dine specifikke behov og henvise dig til den rette terapeut.